Retshistorikerens kald – om at læse Dante, Kelsen og Weber i det 21. århundrede

Retshistorikerens kald -om at læseDante, Kelsen og Weber i det 21. århundrede Tema Næppe mange af os jurister, der endte med at blive retshistorikere, havde drømt om, at netop dette lidt esoteriske fag skulle blive vores "kald" for nu at springe ud i det og benytte det ord, som sociologen Max Weber gav en særlig klang i sine to afhandlinger om politik og videnskab, hvor han talte om "kald."Retshistorien befinder sig, som ordets bestanddele så klart viser, netop et sted mellem historien og juraen eller kombinerer de to, uden at det er helt klart, hvad der er hvad og hvordan.Retshistorikeren er lidt af hvert eller måske ingen af delene.En del jurister, der blev retshistorikere, er måske i virkeligheden i højere grad humanister, der kunne have ønsket, at de var gået den vej.Andre, som de, der skriver disse linjer, har forsonet sig med tanken om, at retshistorikere på en gang kan være jurister, som synes at det er spændende at beskæftige sig med andet end gældende ret, og samtidig være en slags historikere, for hvem netop retten og dens fænomener udøver en særlig fascination, som faktisk kan formidles til andre både jurister og historikere.Historien har så meget stof, som er godt at lære af, også hvis man egentlig har samtiden som sit felt.Og det er netop en af retshistoriens vigtige pointer.Vi studerer historien ikke blot for dens egen skyld, men fordi historien er en del af vores forståelse af nutiden og med til at forme den.Historien og ikke mindst retshistorien gør os til bedre jurister -synes vi selv.Med det udgangspunkt skal her fortælles to historier om jurister, der lærte af historien.Begge hører til deres fags fremmeste, selv om de kom