Peter Stein Larsen
Mens de store klassiske modernister Walt Whitman, Emily Dickinson, T.S. Eliot og Ezra Pound og nyere verdensberømte lyrikere som John Ashbery, Frank O'Hara og Sylvia Plath er udkommet i adskillige oplag og gendigtninger på dansk, ser det mere sparsomt ud for den digter, som man fra amerikansk side tidligere opfattede som nationaldigteren over alle, nemlig Robert Frost (1874-1963).
En årsag til dette er, at man har anset Frost for gammeldags og traditionel. Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at der er langt fra Frosts metriske naturlyrik med en ofte lidt patosladet tone til Eliots sprængte lyriske montager med sansninger fra det 20. århundredes globale og urbane virkelighed. Og det er naturligvis også årsagen til, at Frost har været i glemmebogen og først nu udgives i et fyldigt udvalg med titlen "Lyden af træer", med efterskrift af Bo Green Jensen og gendigtninger af Jon Høyer.
Historisk er det værd at bemærke, at det faktisk ikke var Pound og Eliot, der satte Frost i skammekrogen med deres nye digtning, imagisme, omkring Første Verdenskrig. Her skulle den romantiske traditions mytologiske, metafysiske og højtidelige poesiforestilling erstattes med en ny poesi, der tog udgangspunkt i den konkrete sansning af den ydre verden og sprogets naturlige rytmer.